Skip til hoved indholdet

Kalender

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Tilgængelighedserklæring

Telefon: +45 72 56 50 00
kultur@fredensborg.dk
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
16/10 2019
Fredensborg Bibliotek
Jernbanegade 3
3480 Fredensborg
Tlf: 72 56 22 00
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.979, Lon 12.3989
Åbent: Se hjemmeside

Gratis
I Søren Kierkegaards ånd og fodspor

I Søren Kierkegaards ånd og fodspor

Kom med på litterær vandring i Slotshaven i Fredensborg.
Gratis billetter
Køb/bestil billet
Kom med på litterær vandring i Slotshaven i Fredensborg.

'Tab for Alt ikke Lysten til at gaae: Jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom; jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke saa tung, at man jo ikke kan gaae fra den. Naar man saaledes bliver ved at gaae, så gaar det nok.'

Søren Kierkegaard

I denne ånd går vi en tur gennem Slotshaven, hvor udvalgte eksistentialistiske tekstuddrag af Kierkegaard bliver læst højt og udfoldet. Kierkegaard har også selv en særlig tilknytning til Fredensborg, som du på turen vil blive klogere på.

Turen starter og slutter ved indgangen til Fredensborg Bibliotek.
Læs mere
Sie7e

Sie7e

40 kr + evt. gebyr
Køb/bestil billet
Sommerkrea: Lav dit eget herbarium

Sommerkrea: Lav dit eget herbarium

Brug sommerferien til at lave en bog med naturens materialer.
Ukendt
Brug sommerferien til at lave en bog med naturens materialer.

På børnebiblioteket kan I nyde en rolig sommerstund ved vores kreabord. Her kan børnene lave deres eget herbarium - en kreativ naturbog, som kan fyldes med blomster, planter og fine illustrationer.

Et herbarium er en samling af planter og naturmotiver, som man gemmer i en bog. Hos os arbejder vi kreativt med at klippe og klistre smukke illustrationer, så hvert barn kan skabe sin helt egen naturbog. Bogen kan tages med videre, og måske får I lyst til at finde nogle af planterne selv og presse til jeres herbarium.

Vi bruger illustrationer fra billedbogen 'På flyvetur med Alf og Dora' af Karen Borch.

Fra 3-9 år.
Læs mere
Gratis
Når verden brænder, så syng!

Når verden brænder, så syng!

År verden brænder, har vi mennesker et godt redskab til at modgå angst og tristesse: Vi synger. Vi har inviteret musikformidleren Christian Tobiassen, til at give en forklaring. Med sig har han , Martin Petersen, der akkompagnerer på klaveret.
Gratis billetter
Køb/bestil billet
År verden brænder, har vi mennesker et godt redskab til at modgå angst og tristesse: Vi synger. Vi har inviteret musikformidleren Christian Tobiassen, til at give en forklaring. Med sig har han , Martin Petersen, der akkompagnerer på klaveret.
Gratis
Med havets kæmper på jagt (via livestream fra Aarhus Universitet)

Med havets kæmper på jagt (via livestream fra Aarhus Universitet)

I verdenshavene lever Jordens største dyr. Langt til havs har de indtil for få år siden levet et skjult og hemmeligt liv. Men ny teknologi giver forskerne enestående muligheder for at studere hvalerne mens de jager i havets dybder.
Fri entré

Hvaler udgør de største dyr der nogensinde har levet på Jorden, og er med deres ekstreme tilpasninger til et liv i vand nogle af de mest enestående pattedyr. De er tidligere blevet set som flydende oliedepoter og blev jaget til næsten udryddelse, men i dag er der en stigende forståelse for at økosystemerne til havs er helt afhængige af hvaler som toprovdyr.

I mange år har forskere kun kunnet få indsigt i hvalernes liv ved at studere dem i den korte tid de befinder sig ved havoverfladen eller ved at dissekere døde hvaler og herudfra gætte sig til hvordan de lever. Men ny teknologi, med droner og med måleudstyr som sættes på hvalerne med sugekopper, giver nu forskerne enestående muligheder for at studere hvalernes biologi mens de jager på store dybder langt til havs.

I løbet af foredraget tager vi blandt andet med verdens mindste hval, marsvinet, på jagt i danske farvande, og med dybvandskameraer prøver vi at forstå hvordan verdens største tandhval, kaskelothvalen, finder mad mens den jager på mere end 1.000 meters dybde. Du vil også høre om hvordan en grønlandshval undgår at fryse ihjel mens den lever af milliarder af bittesmå byttedyr i Diskobugten, og hvordan en pukkelhvalsmor kan føde og die en unge uden at spise noget i et halvt år. Undervejs vil vi også kaste lys over hvordan vi fremadrettet kan leve i bæredygtig sameksistens med disse vigtige toprovdyr i en verden under forandring.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra forårssemesteret 2019.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Gratis
Kvantecomputeren (via livestream fra Aarhus Universitet)

Kvantecomputeren (via livestream fra Aarhus Universitet)

Få en intro til kvantefysikkens verden, og hør om den nye "kvanterevolution" som udvikler teknologier der bygger på de mest paradoksale kvantefænomener. Hør om hvordan kvantecomputere virker og hvad de kan bruges til.

Atomernes og molekylernes mikroskopiske verden er beskrevet af kvantefysikken. Den kvanteverden som kvantefysikken beskriver, er meget forskellig fra fænomener i vores dagligdag: fx er atomare partikler tilsyneladende flere steder på én gang, og målinger på dem giver altid tilfældige resultater.

Kvantefysikken revolutionerede fysikken i begyndelsen af det 20. århundrede og rystede mange fysikere i deres verdensbillede, men dens forudsigelser er siden blevet afprøvet med stor præcision i alle områder af fysikkens og kemiens verden.

I foredraget vil du få en introduktion til kvantefysikken og til en række eksisterende teknologier, og til perspektiver for revolutionerende fremtidige teknologier som virker netop i kraft af atomare partiklers kvantefysiske opførsel.

Både i Danmark og internationalt er der siden 1990'erne investeret store pengebeløb i kapløbet om at udvikle og udnytte kvantecomputere som bruger atomare kvantetilstande til at regne på mange tal på samme tid. I foredraget vil du høre hvor langt man er kommet i konstruktionen af kvantecomputere, og hvad de vil kunne bruges til når de bliver fuldt funktionsdygtige.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2020.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Tre foredrag: Michelangelo, Caravaggio og Tiepolo

Tre foredrag: Michelangelo, Caravaggio og Tiepolo

Kunsthistorikeren Birgitte Zacho tager os på en levende og engageret rejse til de store italienske kunstnere, der om nogen har sat retningen for europæiske malerkunst. Billetten giver adgang til alle tre foredrag.
Fællesbillet tre foredrag 240,0
Køb/bestil billet
Kunsthistorikeren Birgitte Zacho tager os på en levende og engageret rejse til de store italienske kunstnere, der om nogen har sat retningen for europæiske malerkunst. Billetten giver adgang til alle tre foredrag.
Gratis
Kaffe (via livestream fra Aarhus Universitet)

Kaffe (via livestream fra Aarhus Universitet)

Hør tre forskere fortælle om kaffe - om kaffeplantens biologi, dens dyrkning og bearbejdning til den kaffe vi drikker, om bæredygtig kaffe, om den betydning klimaændringerne vil få for fremtidens kaffe og om sundhedsaspekterne ved at drikke kaffe.

Kaffeplanten er en flerårig afgrøde med en enorm betydning globalt - både økonomisk og kulturelt. Botaniker Anders Barfod, som i mere end fire årtier har forsket i tropiske planteressourcer, vil give en bred indføring i kaffeplantens botanik - herunder den nyeste udforskning af dens vilde slægtninge. Coffea-slægten illustrerer glimrende den store betydning af agrobiodiversitet for landbrugsproduktionen i en verden i stadig forandring. Du vil også høre om hvad kaffebønnen mere præcist udgør i frugten, og få indblik i hvordan man kommer fra den høstklare frugt på kaffebusken til den dampende kop kaffe som mange af os nyder hver dag.

Millioner af farmere i det såkaldte 'kaffebælte' omkring Ækvator producerer nok kaffe til at vi, verden over, kan nyde 30.000 kopper i sekundet. Det kræver et stort areal, og historisk set har kaffedyrkning ført til afskovning og tab af biodiversitet, men under visse forhold har kaffedyrkning i dag en helt anden rolle. Naturressourceøkonom Aske Skovmand Bosselmann vil fortælle om kaffens dyrkning og hvordan farmere verden over ikke bare producerer kaffebønner, men også økosystemtjenester som vi alle kan drage fordele af - bl.a. i forhold til klimaforandringer som i dag er et centralt emne inden for bæredygtig kaffe. Du får også et indblik i den nyeste forskning der skal sørge for at vi fortsat kan drikke kaffe i et forandret klima.

I foredraget sættes vores brug af kaffe også i et historisk perspektiv. Selve udviklingen i danskernes forbrugsmønster af kaffe, fra den blev introduceret i Danmark i 1665 til nu, har nemlig været meget bemærkelsesværdig. Diabetes- og ernæringsforsker Kjeld Hermansen vil udfordre de mange påstande om hvordan kaffe påvirker kroppen. Man hører fx ofte udsagn som: "Man skal passe på med ikke at drikke for meget kaffe", "Kaffe er usundt og kan fremkalde kræft og hjertekarsygdomme" og "Kaffe kan afkorte livet". Spørgsmålet er om dette er myter eller fakta? Kjeld Hermansen vil gennemgå hvordan kaffe påvirker dødeligheden samt de store folkesygdomme kræft, hjertekarsygdomme neuropsykiatriske sygdomme og type 2-diabetes. Og du vil få et indblik i hans forskningsgruppes arbejde med at belyse virkningsmekanismerne for kaffe på risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra foråret 2023.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Gratis
Tang (via livestream fra Aarhus Universitet)

Tang (via livestream fra Aarhus Universitet)

Under havets overflade danner tang spektakulære undersøiske skove som er vigtige for livet i havet og klimaet på kloden. Ny forskning viser at tang også kan bidrage til at løse fremtidens udfordringer inden for sundhed, fødevarer, klima og miljø.

Under havets overflade vokser tang i et væld af forskellige farver, former og størrelser. Tangskovene, der vokser langs klodens kyster, er lige så vigtige i havets økosystemer som skovene er for livet på landjorden. Fra polerne til ækvator skaber tang både fødegrundlag og gemmesteder for utallige marine organismer - fx fisk og smådyr. Samtidig bidrager tang til at holde både havmiljøet og klimaet i balance idet tang optager næringsstoffer fra havvandet, optager CO2 fra atmosfæren, producerer ilt og modvirker forsuring af havet.

Mennesker overalt på kloden har siden tidernes morgen udnyttet tang som en ressource - til mad, foder, gødning, krudt og materialer. I verden i dag står vi overfor flere store udfordringer - klimakrise, fødevarekrise, biodiversitetskrise og en ny geopolitisk dagsorden. Tang bliver ofte nævnt som en løsning der kan redde verden - men kan det nu virkelig være rigtigt?

Tang er faktisk ikke planter - tang er alger. Kom og hør hvad tang og alger egentlig er for nogle skabninger. Hvad adskiller dem fra planter og dyr? Og hvordan dyrker man tang - både i havet og på land? Hør også om de bæredygtige løsninger tang kan bidrage med i fremtiden - både når det handler om klima, biodiversitet og fremtidens fødevarer. Og få chancen for at smage på fremtiden når vi dykker ned i tangens smagsunivers.

Dette er en opdateret udgave af et foredrag fra efteråret 2020.

Læs mere om foredraget, se billeder og læs om evt. pladsreservation

Foredraget streames live fra Aarhus Universitet og er led i serien Offentlige foredrag i Naturvidenskab som arrangeres af Aarhus Universitet og udbydes i samarbejde med værter i en række byer og støttes af Carlsbergfondet.
Hvis du vil modtage bonusmateriale og tippes om kommende foredrag, så følg foredragenes nyhedsbrev eller sociale medier.
Læs mere
Hatha Yoga icon for Undervisning

Hatha Yoga

Yoga er godt for krop og sjæl. Yoga er fysiske og mentale øvelser, der fokuserer på at være til stede i nuet. Med yoga træner man smidighed, styrke og udholdenhed. Yoga giver en stærkere krop og har en afstressende effekt.

HVORDAN FOREGÅR UNDERVISNINGEN
I yogaundervisningen vil der være opmærksomhed på kroppen, ved at træne smidighed, styrke og balance, gennem forskellige øvelser, stillinger og stræk. Du vil træne din kropsholdning og din kropsbevidsthed.

Din opmærksomhed vil, gennem hele undervisningen, være på åndedrættet og undervejs træner du specifikke åndedrætsøvelser.

Der bliver lagt vægt på at arbejde gennem nænsomhed og accept, fremfor kamp og præstation. At du finder dit eget balancepunkt, hvor kroppen ikke presses for meget, men på den anden side heller ikke gør for lidt, så det bliver lige tilpas.

Generelt vil du komme hele kroppen igennem i en lektion, men iblandt vælges der fokus på et bestemt område, det kunne være ben, ryg eller arme. Fokus kan også være på en yoga eller vejrtrækningsteknik.

I hver lektion vil du opøve kontakten til det frie og naturlige åndedræt og der vil være fokus på nærvær og sindsro.

Undervisningen slutter med en afspænding, hvor kroppen og sindet får mulighed for, at synke ind i en dyb ro, så det arbejde du har lavet, og den energi der er oparbejdet, kan komme dig til gode.

HVEM ER KURSET HENVENDT TIL
Alle kan deltage på dette yogahold, både nybegyndere og øvede. Du kan tilpasse øvelserne til dit eget niveau, så alle kan være med og alle får udbytte af undervisningen.

Deltagere, der er handicappede i forhold til emnet, kan integreres på dette almindelige aftenskolehold
Der kan max. være 10 deltagere på holdet
Undervisningen tilrettelægges pædagogisk, så der tages særlige hensyn til den enkelte deltager, som kan skyldes diabetes 2, rygsmerter, dårligt blodomløb, gigt, bevægelsesproblemer. For at deltage som handicappet i forhold til emnet skal deltagere være bekendt med kommunens vejledning og første mødegang underskrive en handicaperklæring.

START NÅR DU VIL
Der er løbende optag på holdet, så du kan starte når du vil. Hvis du tilmelder dig midt i forløbet, udregnes prisen automatisk, så du kun betaler for de mødegange der er tilbage på holdet.

Underviser: Puspa Laursen
Hold: 54544.
Læs mere
Kalender Skip til hoved indholdet

Kalender

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Tilgængelighedserklæring

Telefon: +45 72 56 50 00
kultur@fredensborg.dk
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback