Arkiv: Overstået event
Skal det være sjovt? - Oplev Ragnar Kjartansson på Louisiana
Kæmpestore videoværker, rørende musik og slimede kropsvæsker. Er der en mening med galskaben? Det kan være svært at svare på, men det rammer lige i maven. Bevæg dig ind i Ragnar Kjartanssons kunst på Louisiana Museum of Modern Art.
Fredag den 9. juni til søndag den 22. oktober 2023, kl. 11-22 & 11-18.
120-145 kr
Kæmpestore videoværker, rørende musik og slimede kropsvæsker. Er der en mening med galskaben? Det kan være svært at svare på, men det rammer lige i maven. Bevæg dig ind i Ragnar Kjartanssons kunst på Louisiana Museum of Modern Art.
Skal vi grine eller græde?
Ni personer, der sammen spiller en sang fra hver deres skærm. En mand, der bliver spyttet i hovedet af sin mor. Tre mænd, der ror i en gammel robåd foran et maleri af et nordisk fjeld. Skal vi grine eller græde? Det er ikke nødvendigvis til at finde ud af, når du møder Ragnar Kjartanssons kunst - men det er lige dér, i spændingsfeltet mellem tragedien og komedien, at han rammer dig.
Ragnar Kjartansson er en mester ud i det tragikomiske. Han er usagt, han er følt. Oplev ham og - vigtigst af alt - mærk ham på Louisiana Museum of Modern Art.
Find billetpriser og åbningstider til Louisiana Museum of Modern Art
En sang spillet fra ni skærme
Du kommer ind en mørk sal. Væggene er malet sorte, lyset er dæmpet. Det første, du ser, er en enorm tv-skærm med en mand i et badekar. Han spiller på guitar, og ud fra højtalerne i salen kommer hans skrøbelige stemme i en følsom sang.
Nu ser du resten af skærmene. De hænger hele vejen rundt langs væggene i salen, de er enorme, og i hvert billede sidder en musiker og synger og spiller med på den sang, manden i badekarret har startet. En kvinde spiller på harmonika, en anden mand på trommer.
Hver gang du går hen til en ny skærm, opdager du et nyt aspekt ved sangen - en ny stemme, et nyt instrument. Det er en rørende og følsom totaloplevelse.
Besøg Louisiana Museum of Modern Art
Min mor spytter
En anden oplevelse, der sætter sig fast i kroppen, er Ragnar Kjartanssons spyttende videoværk. Kunstneren selv står foran en bogreol - og bliver spyttet i ansigtet af sin gråhårede mor. I tyve minutter.
Hvad skal vi bruge det til? Det er ikke så let at sige. Det er repetitivt, det er barnligt, det er modstridendende og ukærligt. Men hvis du har set det live, i den kæmpestore størrelse, videoværket har, er der ingen tvivl om, at du bliver rørt.
Drik en kop kaffe i caféen på Louisiana
En islænding, der mestrer det meste
Ragnar Kjartansson kommer fra Island, og hans kunst er kendt i hele verden. Han har blandt andet udstillet på The Guggenheim i New York, Palais de Tokyo i Paris og The Broad i Los Angeles.
Han er en form for multikunstner og udstiller både videoværker, malerier og performance. Derudover dykker han ned i både politiske, popkulturelle og historiske temaer.
Kontakt: mail@louisiana.dk / +454919 0719.

Læs mere