Skip til hoved indholdet

Kalender

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Tilgængelighedserklæring

Telefon: +45 72 56 50 00
kultur@fredensborg.dk
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback
Indtast nyt arrangement Ret info
Sidst rettet
20/10 2025
Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2
2990 Nivå
Tlf: 49 14 10 17
Yderligere information: Hjemmeside
GPS-info: Lat 55.9269, Lon 12.5111
Åbent: Ti.-fr. kl. 11-20, lø.-sø./hlg. kl. 11-17
Entré: Voksen 100 kr., Studerende og unge u. 27 år 80 kr., under 18 år Gratis

500 ÅRS MALERKUNST. Museets permanente samling består af værker fra renæssancen, barokken og den danske guldalder, og der er især tre genrer, der dominerer, nemlig portrættet, landskabsmaleriet og det religiøse motiv.
Renæssance og barok. Renæssancen er repræsenteret ved en række italienske kunstnere, bl.a. Giovanni Bellini, Cima da Conegliano, Lorenzo Lotto, Bernardino Luini og Sofonisba Anguissola. Fra nordligere breddegrader kan man finde værker af Lucas Cranach d.æ. og Pieter Breughel d.y. Museet har tillige en fin samling landskabsmalerier fra den nederlandske barok af Jan van Goyen, Salomon Ruysdael, Aert van der Neer og Jacob van Ruisdael. En af Malerisamlingens perler er desuden et landskabsmaleri af franskmanden Claude Lorrain. En anden velrepræsenteret genre er portrætkunsten, der tæller portrætter af Rembrandt og Cornelis de Vos.
Dansk guldalder. Samlingen af dansk guldalderkunst består af en række værker af periodens bedste malere, heriblandt C.W. Eckersberg, Christen Købke, J. Th. Lundbye, Wilhelm Marstrand, Martinus Rørbye og P.C. Skovgaard.
Offentlig transport: Kystbanen/København-Helsingør, Bus: Nr. 354, 388, 821 (telebus), Nivå st.: 10 minutters gang til museet. Bil: Rute 152: Strandvejen E47/E55: Fra syd: frakørsel 6 Fra nord: frakørsel 5 mod Humlebæk. Drej til venstre ved lyskryds, og igen til venstre ved næste lyskryds efter 3 km. Parkering: Der er en stor parkeringsplads lige ude foran museet samt handicapparkering


Gratis
Pibekraveværksted

Pibekraveværksted

Kom og design din egen pibekrave med Nivaagaardsmalerisamling.
Fri entré
Kom og design din egen pibekrave med Nivaagaardsmalerisamling.

Hvordan ville du have set ud på et historisk portræt? Nivaagaards Malerisamling inviterer børn og familier til at designe deres egne fantasifulde pibekraver inspireret af samlingens smukke portrætter.
Lad jer inspirere af fortidens mode, eksperimenter med former, farver og mønstre, og skab jeres helt eget udtryk. Måske bliver din pibekrave den mest farverige, finurlige eller eventyrlige af dem alle.
Læs mere
Koncert med Champian Fulton Quartet

Koncert med Champian Fulton Quartet

Jazzpianist og -vokalist Champion Fulton er blandt de mest suveræne jazzsangere i sin generation og har af flere omgange spillet for fulde huse på Montmarte i København. Nu kommer hun til Nivaagaards Malerisamling med sin kvartet.
250 kr
Jazzpianist og -vokalist Champion Fulton er blandt de mest suveræne jazzsangere i sin generation og har af flere omgange spillet for fulde huse på Montmarte i København. Nu kommer hun til Nivaagaards Malerisamling med sin kvartet.

Med en international karriere de sidste 20 år, 18 album-udgivelser som leder og optrædener i mere end 25 lande har Champian Fulton etableret sig som frontfigur og ambassadør for jazztraditionen. Hun er garant for rendyrket spilleglæde og tidløse fortolkninger af jazzens klassiske repertoire. En ægte class-act.

Stilistisk bevæger Champian Fulton sig ovebevisende rundt i guldgruben, der kaldes den amerikanske sangskat og er blevet kaldt USA's mest lovende jazzsangerinde. Hun er en medrivende performer, og så får hun ingen bedre backing end den fine svenske bassist Hans Backenroth, og den danske, internationalt anerkendte, trommeslager Kristian Leth. Ved denne koncert medvirker også den svenske saxofonist og klarinettist Klas Lindquist, som er en af Sveriges mest succesfulde jazzmusikere og blandt "Stockholm Swing All-Stars", som de seneste år har opnået stor internationale bevågenhed og med koncerter i USA tilfølge.

Prisen er inklusiv entré til museet. Årskortholdere og ung/studerende under 27 år får 20 % rabat på billet.
Læs mere
Koncert med Kevin Hays

Koncert med Kevin Hays

Oplev den Grammy-vindende amerikanske pianist Kevin Hays på Nivaagaards Malerisamling. En aften med ham er en aften med en af jazzens helt store musikalske personligheder.
250 kr
Oplev den Grammy-vindende amerikanske pianist Kevin Hays på Nivaagaards Malerisamling. En aften med ham er en aften med en af jazzens helt store musikalske personligheder.

Den amerikanske pianist, komponist og sanger har gennem årtier begejstret publikum verden over med sit helt særlige musikalske udtryk - elegant, virtuost og dybt følt. Hays er et verdenskendt navn på den internationale jazzscene og en musiker, som ganske enkelt befinder sig i en klasse for sig. Hans spil er på én gang sofistikeret og umiddelbart fængslende, præget af en sjælden melodisk sans, et intenst nærvær og en rytmisk energi, der får musikken til at leve.

Siden sine første udgivelser på det legendariske Blue Note Records har Kevin Hays markeret sig som en af sin generations mest originale pianister. Undervejs har han spillet med nogle af jazzens allerstørste ikoner - blandt andre Sonny Rollins, Roy Haynes, Joe Henderson, Joshua Redman og Chris Potter - og senere arbejdet tæt sammen med navne som Brad Mehldau, Steve Gadd og Lionel Loueke.

Det er med andre ord ikke hvem som helst, der sætter sig ved klaveret denne aften på Malerisamlingen. Kevin Hays har optrådt på nogle af verdens mest prestigefyldte scener, fra legendariske Village Vanguard i New York til Carnegie Hall, og han har endda stået på scenen som pianist for den ikoniske singer-songwriter James Taylor. Men det er måske netop kontrasten, der gør Hays så fascinerende: Han kan fylde de største sale med sin musik og samtidig skabe den helt intime fornemmelse af, at musikken kun bliver spillet for dig.

Glæd dig til en eksklusiv koncert med en pianist, der forener virtuositet, musikalitet og nærvær på et niveau, som opleves alt for sjældent.

Prisen er inklusiv entré til museet. Årskortholdere og ung/studerende under 27 år får 20 % rabat på billet.
Læs mere
Kalender Skip til hoved indholdet

Kalender

Fredensborg Kommune

Egevangen 3 B
2980 Kokkedal

Tilgængelighedserklæring

Telefon: +45 72 56 50 00
kultur@fredensborg.dk
Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback